E-bog online
Sjælens rejse


2


I Tyrens tegn
21/4 - 20/5

Vædderens tegn 1

Tyrens tegn 2

Tvillingernes tegn 3

Krebsens tegn 4

Løvens tegn 5

Jomfruens tegn 6

Vægtens tegn 7

Skorpionens tegn 8

Skyttens tegn 9

Stenbukkens tegn 10

Vandbærerens tegn 11

Fiskenes tegn 12

Tyren er et jordtegn, der indgår i det faste kors, og øver indflydelse på halsen, der symboliserer porten ind til sjælens verden. Dette symboliseres i Tyrens tegn ved kærlighedsgudinden Venus, der leder os til visionens indre øje. Tyren er det 2. tegn i zodiaken, hvor 2-tallet symboliserer den dobbelthed eller par af modsætninger, der i sit begær og stræben er kilden til kærlighedens mirakel. Tyren omfatter harmoni af ånd og form, af det maskuline og feminine. Tyren omfatter foråret og Eros saftighed, som vi kan opleve i de nyudsprungne bøgeskove med deres sprøde og saftige blade.

Indenfor shamanismen er et af navnene for vores smukke Moder Jord ”HEL”, og ord som Hellig, Helbredelse, Helhed og Helvede har sin oprindelse og logik herfra. Vi beslutter selv, om livet her på jorden skal være HELligt eller et HELvede. Ånd og form er 2 sider af den samme bevidsthed, som vi må forene med bevidsthed. Når skønhed berører og opleves i hjertet, har vi forenet de 2 dimensioner af ånd og form, der vækker kærligheden i os, og giver livet en dybere mening og højere formål. Ordet Hellig betyder Lys, så ved at fokusere på eget sjælearbejde, forbinder vi os til et lys og en bevidsthed så stor, der løfter såvel os selv som helheden.

Vision er nødvendig for at ændre bevidsthed og manifestere vor indre inspiration. I vores vision må vi have fuldstændig tiltro og tillid til det ukendte i Sjælens rige, og ikke lade os styre af personlighedens lyst til kontrol, der har afsæt i frygt for det ukendte. Den gnist og inspiration som vi løbende modtager, må iklædes en ny dragt - en ny form - som tilpasses inspirationens energi, for at kunne manifesteres med skønhed, kærlighed og visdom.

Vi ved alle fra tidligere erfaringer, at nye ideer og visioner synes svære at materialisere. Dette skyldes en manglende fokusering og en manglende forpligtelse til visionen. Nye store ideer og store visioner, må følges op af en vedvarende fokusering og parathed til ny bevidsthed, for at visionen kan materialisere sig. Indre visioner vil forandre os i processen, og vi kan ikke længere forblive at være den samme og med samme adfærd som tidligere - dette er umuligt. I processen vil vi stå ansigt til ansigt med egne begrænsninger - vores frygt - som vi vil gennembryde ved at være loyale overfor visionen. Ny vision må iklædes ret tale og den rette adfærd. Vær sand og loyal overfor din vision, og med den nødvendige tålmodighed, vil du snart ånde og leve dine drømme ud.

Foråret er kommet. Blomsterne myldrer frem og træerne folder deres blade ud - Livet begynder på ny. Vi kommer let til at gentage os selv, når vi priser foråret, men det er jo også det samme mirakel der sker hvert år - og alligevel - er alt forandret. Du ønskes et godt forår, hvor mit stille håb er, at du i inspireret gejst vil træde frem og udfolde din smukke Sjæl med humor og glæde. Lad dit liv blive fyldt af indsigt og kærlighed, som du fortjener - selvfølgelig gør du det - fordi du i din unikhed og sande væren er en inkarnation af den universelle skønhed.

Hvordan ærer du
din vision i dagligdagen?

Kærlighedens mirakler

Fra ”A Course in Miracles”, citeret af Nelson Mandela m.fl.

Vores dybeste frygt er ikke, at vi er utilstrækkelige. Vores dybeste frygt er, at vi er grænseløst stærke.

Det er vores lys, ikke vores mørke, der skræmmer os.

Vi spørger os selv, hvem er jeg, som kan være genial, talentfuld, fantastisk? - Rent faktisk, hvem er du ikke?

Du er et Guds barn. At du spiller lille, er ikke til gavn for verden.

Der er intet oplyst i at gøre sig mindre, for at andre mennesker ikke skal føle sig utrygge i dit nærvær.

Vi er født til at manifestere Guds herlighed, som er i os, ikke blot i nogle af os - men i alle.

Når vi lader vores eget lys stråle, giver vi ubevist andre mennesker lov til at gøre det samme.

Efterhånden som vi frigøres fra vores frygt, vil vores nærvær automatisk frigøre andre.

Helligånden

Pinsen er sammen med julen og påsken, én af den kristne kirkes 3 store højtider. I pinsen fejrer vi Helligånden. Bibelen beskriver næsten udelukkende Helligånden ved sine funktioner, hvor Helligånden afløser Jesus som 10 dage forinden var taget tilbage til himlen - Kristi himmelfartsdag. Ifølge pinseberetningen i Bibelen dalede tunger af ild ned på disciplene, hvori der menes, at Helligånden "daler" ned og bliver blandt menneskerne. Vi er Kristi tilsynekomst - genkomst, når vi lever skønheden, kærligheden og visdommen. Dette er vigtigt at forstå. Kristus er et bibelsk navn og universel arketype for menneskeheden, for sjælsbevidsthed, for hjertets vej.

Duen er et andet yndet billede på Helligånden - især i kunstens verden - fordi duen er et gammelt bibelsk symbol på en budbringer. I Det Gamle Testamente var det duen, der vendte hjem med olivengrenen til Noah på arken, Første Mosebog 9. I Det Nye Testamente døber Johannes Døber Jesus i Jordanfloden, hvor Helligånden daler ned over Jesus som en due, Matt. 3,16, der symboliserer en renselse af det sakrale, en forening af universel kosmologi og individuel psykologi. Jesus modtager Kristusbevidsthed. Navnet Jesus Kristus betyder: Jeg er kærligheden.

Helligånden opfattes ofte som noget luftigt og udefinerligt, især fordi vi ikke kan danne os et billede af den, på samme måde, som så mange andre arketyper indenfor det spirituelle. Den er i en vis forstand ingenting. Den er som vinden i evig bevægelse, og er ikke fastlåst i en bestemt form eller retning. Når vi åbner døren til sjælens rige, er vi i Helligånden, der forener Moder Jord og Fader Gud. Det er en transformation fra ego til sjæl, af vores individuelle væren.

Vi er individuelt et vidnesbyrd, en budbringer, der fortæller om helheden. Vi er skabt af mytologien. Når et menneske er autentisk i sin væren, åbenbarer ånden sig som skønhed, der berører vores hjerte, og vækker kærligheden. Dette er ikke kun kærligheden til skønheden, forstået som ånd, men også at se skønheden i formen - i det jordiske - og de potentialer der ligger gemt bag de forskellige konflikter, naturkatastrofer, sygdomme etc. - der i sin skønhed er potentialer for helbredelse. Det er ikke en evig fokusering på problemerne, men ved intention og opmærksomhed på mulighederne, der er vores afsæt for at tjene helheden. Vi kan tjene helheden enten sammen med andre eller ved at handle på egen hånd, som en kvist på vintræets gren.

Når vi har Sjælskontakt - er vi i Helligånden - er vi i vores unikhed og helhed. Vi er budbringeren. Jeg er i Gud - og faderen er i mig. Jeg er i Kristus - og sønnen er i mig. Jeg er i Maria - og moderen er i mig. Kroppen er mit tempel - Helligånden er min handling. Da jomfru Maria blev gravid med Helligånden, i bibelsk forståelse, skete det ikke ved passivitet, som det ofte forstås, men i kraft af en handling. Ordet Jomfru symboliserer renhed, der er nødvendig for at give liv til kærligheden. Når du er bevidst om Helligånden - når du er bevidst om egen skæbne - er du for andre mennesker døren ind til sjælens rige - at gøre andre gravide med potentialer. For egoet lyder det opblæst. Fra sjælens perspektiv er det en ydmyg hengivelse til helheden. Dette er ikke Gudsbespottelse eller blasfemi, men hjertets vej. Når vi gør os bevidste, og med den rette attitude og handling, løfter vi verden. Modtag Helligånden. Kilden er der. Det er op til dig at lade den strømme.

Der er utrolig mange døre eller porte, der fører til sjælen, og personlighed er en af de vigtigste. Personlighed er faktisk en smeltedigel for sjælearbejdet. En af de illusioner der i den grad skader os, er tanken om, at ego og sjæl skulle være modstandere. Vi er nødt til at indse, at partnerskabet ego-sjæl er et af de stærkeste forhold der findes, der hver især nærer og fodrer den anden. Selvfølgelig kan ego-sjæl-partnerskabet gå ud af balance, men det betyder ikke noget, men giver os blot nye muligheder.

t ære og være sin spiritualitet i dagligdagen er sjælens spiritualitet. Værdsættelse af en spiritualitet som har sine rødder i det nære - det inklusive - er vigtig, fordi uden den kan vores tilbøjelighed til at idealisere det åndelige - til at gøre det dyrebart og hævet over den almindelige tilværelse - være med til at blokere for en ægte følsomhed for livets hellighed (helhed).

Hjerte til hjerte

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden tid, hvor det har været vigtigere at overveje menneskesjælens behov. Det tyvende århundrede, og frem til i dag, har været domineret af et verdensbillede, der forherliger et mekanistisk, rationalistisk fokus på bekostning af det indre liv. Verden er blevet neurotisk - fordi vi er blevet neurotiske - og hvor sjælen kun har mulighed for at give sig selv til kende i naturkatastrofer, mellemmenneskelige kriser etc. Vi trænger til at træde på bremseren, for en individuel og global helbredelse.

Vestens religioner har lært os, at lidelser er resultatet af at synde imod Gud, og at disse lidelser er Guds straf. Selvom du ikke tror dette med din bevidsthed, tror du måske alligevel på det ubevidst? Når forskellige konflikter og fysiske sygdomssymptomer rammer os, spørger vi ofte os selv “Hvad har jeg gjort galt?” Vi går måske til psykolog, og indgår i forskellige psykologiske programmer, eller vi tilpasser os en åndelig retning og dens ideologier. Dette er ofte en hjælp i starten, men livet er ikke en programmering eller en ideologi. Vi har behov for at åbne os for sjælen, der i sin bevidsthed er inklusiv. Skiftet fra fordømmelse til accept, fra adskilthed til empati er essensen for helbredelse.

Kun i kraft af spiritualitets feminine side kan vi åbne os for sjælen - og Helligånden - der i sin proces gør religiøse og okkulte filosofiske retninger sekundære. Jeg er tidligere velbevandret indenfor religiøse og filosofiske retninger, og de fortalte mig alle, at netop deres retning var den rette og de andre forkerte. Tro mig, det er fuldstændig ligegyldigt hvilken religiøs eller filosofisk retning du eventuelt måtte være tilknyttet, for hvis deres lære ikke fører til en bevidsthed om din unikhed, hvilket sjældent sker, men en lære bestående af ideologier som du skal tilpasse dig, kan du være sikker på, at det ikke er din vej. De åndelige retningers lære bliver i så fald lige så lunken som den halvlunkne kaffe og tørre sandkage, som de serverer i pauserne ved foredrag etc., noget man putter i munden, smager på, og spytter ud igen - mere værd er den ikke.

Vær hvor kroppen er. Kroppen er dit sande tempel - og din krop lyver aldrig - der fortæller dig om din vej. I mytologien er kroppens iboende Helligånd den vediske Gud - Agni - den rensende ild, der er et opbrud med gamle kollektive tankemåder og vaner, skabt af oplevelser som tidligere har gavnet os, men som nu svækker os, og fastlåser vores bevidsthed i måden at betragte verden på. Helligånden i os er hele tiden i bevægelse. For at vi selv kan være i evig bevægelse, må vi hilse mulighederne for ny bevidsthed velkommen, og lade os lede af hjertets inspiration. Vi må forandre vores sammenfiltret masse af forvredne kredsløb og forældede vaner, ved at opbygge nye vaner og ikke ved at bekæmpe de gamle. Vores dybereliggende motiv for at være her, vores beslutsomhed og viljestyrke vil brænde de gamle tankemåder og vaner væk.

Din vej er unik. Ingen har gået den før dig, og ingen vil gå den efter dig. Skønheden er unik - du er unik. Skønhed skal helbrede denne verden vi lever i - vi er her individuelt for denne helbredelse, der vil oplyse jorden. Indtil du bliver bevidst om det, vil du definere det positive, som modsætning til det du finder negativt, men der er intet godt eller ondt - livet er - og når du møder det hjerte til hjerte, kan du begynde at skabe kreativt i dit liv. Modpolen til kærlighed er frygt, og det såkaldte negative har sit afsæt i frygt, der fastlåser os. Ved at tage vare på sjælen er du din iboende Helligånd, du er helbredelsen. Du bliver den sande spirituelle leder, der ikke fortæller andre mennesker, hvad de SKAL gøre, men møder dem hjerte til hjerte med empati og kærlighed, der gør dem bevidste om egne iboende potentialer. Du bliver andre menneskers dør ind til sjælens rige.

De ubegrænsede muligheders lov

Gudinden Venus hersker eksoterisk i tyrens tegn. En kvinde i forskellige former og sædvanligvis iklædt omfangsrige gevandter. Som morgen- eller aftenstjernen kan hun være enten solar eller lunar, og hun symboliserer foreningen af modsætninger og den universelle lov for magnetisk tiltrækning, der er kærlighedens og Eros skabende natur. Venus fortæller os, at accept af lys og mørke er nødvendig for en åbning til De ubegrænsede muligheders lov - en accept af såvel det behagelige gode som det ubehagelige gode.

Hvis vi ikke gør os bevidste om egne potentialer, kan Gud og andre åndelige fænomener meget let blive en krykke for os. Bag fænomenet Gud ligger der sædvanligvis en større virkelighed og helhed gemt, der omhandler livets TAO og De ubegrænsede muligheders lov - der også kunne kaldes Enhedens lov - der er seksualitetens skabende energi. Religion uden sex er et raslende skelet, og sex uden religion er en kødets messe. Religion og sex er som en bror og søster, der ikke vil vise deres kærlighed til hinanden og i stedet strides og konkurrerer, men som vi i vores bevidsthed må forene. Vi begrænser ofte seksualitet udelukkende til det fysiske samleje, men dette er kun en flig - et hjørne - af den hellige seksualitet, der må ledes til hjertet og sin helhed.

Eros er kærlighed, og kærlighed er seksualitet, og hele den skabende livskraft der forfører og forener. Hvis vi kun kan føle kærlighed for ganske få mennesker, vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved, om det er kærlighed overhovedet? Vi lever i kærligheden - vi lever i Eros - og enten er vi åbne for den, eller også er vi ikke. Kærlighedens patologi er både dens lidenskab og dens lidelse. Ordet “Patos” peger mod mysterier af uendeligt omfang og uendelig dybde, og ved at observere vores begær, tager vi vare på sjælen, der forsøger at give os en fasthed i livet og udtrykke kærligheden i et større perspektiv.

Seksualitet gør os nøgne. Det er ikke vor seksualitet, der hindrer os i at blive oplyste, men er en den iboende skabende energi, som gør oplysning mulig. Vores lidenskab og begærets lyksaligheder - oplysningens bål - må føre til en bevidsthed om egne potentialer; om vores universelle storhed og unikhed, ellers bliver begæret vores afhængighed og i sin begrænsning vores lidelse. Alverdens lidelser har afsæt i seksualitet. Vi er her for helbredelsen; vi har behov for Sexual Healing, som Marvin Gaye’s berømte og sensuelle sang handler om, for at kunne åbne os for universets ubegrænsede muligheders lov. Ellers indespærrer vi, og begrænser den skabende energi, i fordømmelser og skyldfølelser såvel overfor os selv som andre. Der er en tragisk historie forbundet med Marvin Gaye, der blev skudt af hans far, der var præst, under et skænderi i 1984.

Alt i livet er seksuelt, der kommer til et individuelt udtryk, alt afhængig af hvor vi er mest fokuseret i vores væren - fysisk, emotionelt eller mentalt. Vores opgave er at lede seksualiteten til hjertet, til sin helhed og enhed. Gud er erotisk, og er arketypisk selve foreningen med potenseret lidenskab; seksualitet er livskraften der forener. Gud og form åbner for seksualitets kreative og skabende energi, hvori vi skaber ved egen vision. Seksualitet er magnetisk, hvor du tiltrækkes af mennesker eller omstændigheder, der vil skabe de fornødne forandringer, idet vi alle består af millioner af seksualitetens tråde; vi er et netværk, vi er et hologram forbundet til helheden.

Lad os eksperimentere med og udforske egen iboende seksualitet, ved en periode at lade dens juice forblive i bukserne, så seksualitetens skabende energi frit kan flyde i kroppen, og finde sin kerne, sit hjerte, og sin helhed. Dette er undfangelsen, en kosmisk orgasme hvor ekstasen fødes, så vi udtrykker seksualiteten med kærlighed i alle livets forhold. Undfangelsen udgør midtpunktet mellem det umanifesterede og det manifesterede. Foreningen skaber ekkoer, og skaber et univers - et miljø - der gør det muligt for det, der er indeholdt heri at vokse, og åbner op for livets ubegrænsede muligheder. Dette er livets TAO. Tak Marvin Gaye for den smukke sang.

Sjælens motto i Tyrens tegn lyder Jeg ser, og når øjet åbnes er alt lys. Der er så mange porte, der fører til sjælen, så mange tilstande i livet, så mange stemmer der venter på at blive hørt. Jeg ved, at jeg befinder mig i den indre vejlednings rige, når jeg hører den klare ikke-dømmende stemme, der hverken fornægter eller forkæler. På dette stille sted kan vi, når støjen stilner af, modtage de budskaber der vejleder os på vort livs sande vej, og “surfe” gennem sjælens port, for at blive den vi er bestemt til at være.

Vædderens tegn 1, Tyrens tegn 2, Tvillingernes tegn 3, Krebsens tegn 4,
Løvens tegn 5, Jomfruens tegn 6, Vægtens tegn 7, Skorpionens tegn 8,
Skyttens tegn 9, Stenbukkens tegn 10, Vandbærerens tegn 11, Fiskenes tegn 12.


Til toppen Til toppen af siden

Næste side : I Tvillingernes tegn




Institut for Sjælens psykologi
© 2008 The Soul.dk