Vor iboende kærlighed og visdom kan heale os;
en kærlighed og visdom, der bringer os i balance.

Da vi blev født var vi i perfekt harmoni med sjælen. Vi havde en naturlig tilbøjelighed til at fokusere på kærlighed. Vores fantasi og forestillingsevner var kreative og blomstrende, og vi vidste hvordan vi kunne bruge dem. Vi var forbundet til Sjælens rige, et rige fuld af glæde, fuld af eventyr og fortryllelse med en følelse af det mirakuløse.

Så hvad skete der? Hvorfor er det sådan, at vi nåede en bestemt alder og så os omkring, da var fortryllelsen væk? Fordi vi lærte at fokusere på andre ting - vi lærte at tænke unaturligt, som modsiger, hvem vi er. Vi lærte, at tænke tanker som konkurrence, kamp, sygdom, begrænsede ressourcer, skyld, dårligdom, død, mangel og tab. Vi lærte, at vi ikke er gode nok, sådan som vi er, at vi er adskilte fra andre mennesker, og det at konkurrere med hinanden for at komme frem blev vigtigere end kærligheden. Vi lærte ikke om menneskelig integritet og helhed, vor iboende natur og visdom.

Det centrale element i kreativitet er oplevelsen af en mystisk forening; og det centrale i en mystisk forening er oplevelse af kreativitet. De der taler i åndelige vendinger, henviser ofte til Gud eller Skaberen, men opfatter sjældent Skaberen som det rent bogstavelige udtryk for en kunstner - det indre barn - for sjælen. Kreativitet er en kunst i at manifestere kærlighed og visdom med skønhed - ved at være et med skaberen og udtrykke vores individuelle potentialer. I processen integrerer vi individuel kosmologi med individuel psykologi.

Vejen dertil sker, når vi kontakter det indre barn, hvor vi begynder, at kunne tilegne os denne bro. Den blev måske lukket i dit indre da du var 2 år, eller da du var syv år. Dit indre barn er imidlertid ikke dødt, du har blot mistet forbindelsen til det. Det er blot som en sommerfugl indhyllet i sin puppe, og som alle store læremestre har sagt: ”Bliv som barn igen - og du vil kende Guds rige”. Når vi får adgang til det indre barn, dykker vi dybt ned i vort emotionelle repertoire. Hvis vi fornægter det emotionelle, måske som værende ikke spirituel korrekt, fornægter vi det indre barn. Ved at være ærlige omkring os selv, er vi i kontakt med sjæl - det indre arketypiske barn. Barnets lidenhed og utilstrækkelighed er det "sesam, sesam, luk dig op,” som giver adgang til fremtid og udfoldelsen af potentialet - af skønheden. Skønheden er den sande healer i denne verden.

Når vi kontakter det indre barn, må vi acceptere de emotionelle sider i os, og tillade dem bevæge os frem og tilbage mellem oplevelser af frygt, ængstelse, ubalance og afbalancerede tilstande. Sjælen er intuitionens vej. Vi kan når som helst afbalancere os selv ved at fokusere på kærligheden og visdommen. Vore ønsker, forståelse og handling - skaber forvandlingen. C.G. Jung sagde, at psyken er ubønhørligt drevet mod at søge sin balance. Jeg tror på, at den moderne bevidsthed søger sin sjæl, fordi det rent bogstaveligt er vores eneste alternativ, hvis vi vil overleve som helstøbte og autentiske mennesker. At genfinde sjælen kan repræsentere en vigtigere historisk udvikling, end vi som kultur har kendt i århundreder.

Sjælens motto lyder i Jomfruens tegn: Jeg er moderen og barnet. Jeg er Gud, Jeg er materie. I jomfruens tegn forener vi i syntese Fader, Moder og barn. Hjertets er vores individuelle historie og sande lys, der ønsker at blive udtrykt. Hjertets hellighed er vores individuelle pilgrimsrejse i sin helhed, at levendegøre de mange abstrakte åndelige ideer til en intelligent væren i dagligdagen, ved at varetage Sjælens behov for myter, ritualer og et spirituelt liv. Den nye tidsalder er også afslutningen på en adskilt spiritualitet, på mysterieskoler, hemmelige loger mv., og en åbning til helheden (helligheden).