E-bog online
Sjælens rejse


12


I Fiskenes tegn
20/2 - 20/3

Vædderens tegn 1

Tyrens tegn 2

Tvillingernes tegn 3

Krebsens tegn 4

Løvens tegn 5

Jomfruens tegn 6

Vægtens tegn 7

Skorpionens tegn 8

Skyttens tegn 9

Stenbukkens tegn 10

Vandbærerens tegn 11

Fiskenes tegn 12

Fiskene er et vandtegn og indgår i det bevægelige kors. Tegnet øver indflydelse på vores fødder, der er symbol på kommen og gåen, og afslutningen på et kredsløb og begyndelsen på et nyt. Fiskene er det 12. tegn i zodiaken, hvor tallet 12 symboliserer helheden og en fuldkommen cyklus. Vi finder også symbolikken i årets 12 måneder, hvoraf de 6 er maskuline yang principper og de 6 andre feminine yin principper. De 2 x 6 er forening af sjæl og personlighed. Tallet 12 symboliserer endvidere Jesus 12 disciple og i kabbalaen er der 12 frugter på Livets træ.

Fiskene symboliserer en dyb sensitivitet, der er nødvendig for at kunne modtage og udstråle sjælens lys. I den moderne verden adskiller vi åndelighed og psykologi. Der er en betydelig interesse for at helbrede denne opsplitning, og når der skabes en bro, må selve grundideen om hvad vi foretager os i dagligdagen radikalt genfortolkes. Det der i dag betegnes som psykologi og åndelighed må ses i sin unikhed og helhed, for at frigøre Sjælen i dagligdagen. Ordet psykologi betyder ‘læren om Sjælen’, der er forening af hoved og hjerte, forening af ånd og form. Hvem vi er, og hvad vi indeholder i vores hjerte, har en stor effekt, der vil sprede sig som ringe i vandene i vores omgivelser.

Vi mangler det feminine aspekt af spiritualitet i dag for at forene hoved og hjerte, og for at drage omsorg for den verden hvori vi lever (økologi). Dette sker, når spiritualitet har fundet sin kerne, sin materie, ved hjælp af det feminine aspekt. Jo mere sensitive vi er - jo mere i kontakt med sjælen er vi - og vice versa. Jeg ved af erfaring, at man indenfor de traditionelle esoteriske retninger lærer deres studerende noget andet - men dette må de selv svare for. Følelser er et plan for vores eksistens, hvori vi kan udfolde sjælen - på samme måde som det mentale og jordiske plan. Vores opgave er, at tanker, følelser og handlinger bliver integreret i vores autentiske væren og udtryk.

I dagligdagen må vi lære at skelne imellem følelser og det emotionelle - der ikke er det samme. Følelser er i sin essens neutrale, for at sjælen kan skinne igennem med sit lys og sine frugtbare potentialer i vores konstitution, for at vi kan lære om vores unikhed og individualitet - om medfølelse, om kærligheden og om vores fælles enhed. Når der er følelser, vi ikke forstår, eller undertrykker, skaber sjælen et emotionelt begær, som vi stræber og længes efter. Den emotionelle substans opbygges og får energi af tanker. Begærets lyksaligheder fører os i bedste fald til en højere visdom om os selv og helheden, der fylder os med en tilfredshed - at være Til freds. I modsat fald er vi fanget af begærets drifter, evig på jagt med tungen ud af munden efter et øjebliks tilfredsstillelse, hvor vi har lænket og fængslet sjælen i et helvede.

Der er forskel på behov og begær. Sensitivitet fører os til vores kerne og sande behov. Sensitive mennesker er mere i pagt med deres køn, deres genialitet og kvaliteter, end ufølsomme mennesker er. I samfundet er der i de senere år blevet et generelt lavt følelsesmæssig udtryk i forhold til andre mennesker og deres forskellighed. Det er sådan et sørgeligt niveau at debattere på, fordi den mangler sensitivitetens intelligens og indsigt. Lad os i dagligdagen repræsentere den nye tids velfærd der er kærlighedens enhed, der udtrykker den medfølelse, der åbner for menneskers originalitet og unikke potentialer.

Kristusbevidsthed

Fremtiden er ikke noget, vi er på vej til, men noget vi skaber i nuet. Den nye tids spiritualitet vil kræve mere af os, at vi er ægte, og forpligter os til at bidrage til fællesskabets bevidsthedsevolution. Sjælsbaseret spiritualitet omhandler vor individualitet og vores relation til helheden - til menneskeheden, til planeten og til de universelle love. ALT er spirituelt, også det, vi måske tager afstand fra for ikke at være spirituelt. Jeg oplever igen og igen, at åndelige anlagte mennesker har et skyldfuldt forhold til penge og seksualitet, og har derved i en dybere forståelse af økonomi og eros, fastlåst sig i forhold til egen skabende kreativitet.

Egoets emotionelle legeme er en entitet i sig selv skabt af den kollektive bevidsthed, der fodrer os med intellektuelle ideer - også åndelige ideologier - som er så udbredt indenfor religiøse og esoteriske filosofiske retninger. Ordet Analyse betyder adskillelse. Smerte fødes i adskilthed og bliver vores modstand mod enhed, modstand mod menneskelig integritet i Sjælens kærlighed og visdom, og modstand mod at tillade os selv blive forenet med andre eller andet end det kendte. Vores smertens modstand gør, at vi i stedet ønsker at være de “rigtige” eller de “gode”, netop for at undgå smerten, men jo mere vi forsøger at undgå smerten, jo mere smertefuld bliver den, fordi smerten kommer fra den oprindelige modstand mod kærligheden og visdommen. Derfor bliver smerten ikke kilden til en bevidst transformation og vækst, men kilden til fortsat lidelse og begrænsning i ubevidsthed.

Sjælens spiritualitet transformerer os, så vi bliver autentiske i vores udtryk, og måden vi bidrager på til helheden. Indenfor kristendommen symboliseres transformation med korsfæstelsen af Jesus. Tillad mig i den forbindelse at tilføje, at Jesus aldrig har vandret her på jorden, som den kristne tro præsenterer for os, men er en myte og en vidunderlig arketype for den sjælsbaserede spiritualitet. I den bibelske historie om Jesus ligger der en større visdom gemt, om indvielser, fødsel og død, og om helbredelse - en rejse og en myte - der omhandler os alle. Det er ikke at efterligne Jesus, men at udfolde egne sjælfulde potentialer og dyder - at være sin egen autoritet - eller i vores netværk bevidst bidrage til en gruppes autoritet.

De tre kors på Golgata, hvor Jesus korsfæstes mellem to tyve, symboliserer transformation af personlighedens dualitet til Sjælens udtryk. Navnet Golgata henviser til hjernen (lavere intellekt), hvor de 2 tyve symboliserer dualismens mysterium, der i sin forening åbner os for en større bevidsthed. Vi bærer hver vores kors i livet, som symboliserer fødsel og død, årsag og virkning på flere niveauer, som skaber det specielle forhold, at med bevidsthed ”højne”, accelerere sin frekvens, således at det kan bevæge os ud af sumpen, ind i formen, ind i lyset - at forene hoved og hjerte, ånd og form.

Er du rede til sjælens transformation? - eller med andre ord - er du rede til Kristusbevidsthed? Der er 2 ting, der blokerer for transformation. Den ene er uvidenhed, og den anden er egoet. Derfor er vores behov også 2 ting, for at transformation kan ske fyldest. Den ene er en sund psyke, at vi udviser os selv kærlighed upåagtet af stærke og svage sider - og den anden er uddannelse af vores autentiske væren. Det er faktisk 2 sider af samme mønt, for sand uddannelse er at udvise sig selv eller andre mennesker kærlighed, der vil åbne for de universelle love og universel visdom. Transformation er ikke for egen personlig vinding skyld, men hvor vi i processen må dedikere vores liv til skønhed, kærlighed og visdom og være et redskab til at tjene verdens sjæl. Sjælen er en gruppebevidsthed. Når vi er centreret i hjertet er Du - Vi - Kristi genkomst, der tjener menneskeheden, planeten og universet med indsigt og kærlighed.

Jeg er ingen! Hvem er du?
(Emily Dickinson)

Hjertets sensitivitet er vejen til psykologisk gennemsigtighed og uskyldighed, der hjælper os til at få en afstand til den farlige intellektuelle alvor og separatisme. Hjertets vej er ikke at gå i andres fodspor, men at følge sit hjerte hvor de hellige skrifter får en anden mening og et nyt liv. Hjertets empati og etik må leves ud med intelligens og skelneevne, for hjertet bærer ingen våben. For at leve et etisk liv og have det godt med sig selv, er det nødvendigt at opnå en vis grad af uskyldighed, men somme tider forveksler vi naivitet og uskyldighed med hinanden. Vi mener måske, at det er modent at være kynisk og umodent at være uskyldig. Der findes en slags uskyldighed, som er både intelligent og verdensklog. Dette er hjertets visdom.

Verdenshistorien er i vid udstrækning en galskabens historie. Hvis menneskehedens historie skulle beskrives som et enkelt menneskes kliniske sygehistorie, ville diagnosen være noget i retning af: kroniske paranoide forstyrrelser, en patologisk tilbøjelighed til at begå mord og ekstremt voldelige og brutale handlinger mod, hvad personen opfatter som sine “fjender” - patienten er styret af sine emotionelle illusioner og må betegnes psykotisk.

Religioner blev fanget af galskaben, og blev dermed i høj grad til splittende institutioner i stedet for samlende kræfter. I stedet for at bringe vold og had til ophør gennem en erkendelse af alt livs grundlæggende enhed skabte de mere vold og had, mere splittelse mellem mennesker. De blev til ideologier og trossystemer, som folk kunne identificere sig med og dermed bruge til at forstærke deres falske selvfølelse. Gennem deres såkaldte religiøsitet kunne de have “ret” og betragte andre som havende “uret” og dermed definere deres falske identitet via deres fjender, de “andre”, de “ikke-troende” eller “vantro”, som de jævnligt følte sig berettiget til at slå ihjel.

Indenfor alle store religioner er der opstået esoteriske bevægelser, som repræsenterede ikke blot en genopdagelse, men i nogle tilfælde en intensivering af den oprindelige læres lys. Sådan opstod gnosticismen og mysticismen i den tidligste og middelalderlige kristendom, sufismen i islam, kabbala i jødedommen, Advaita Vedenta i hinduismen og zen i buddhismen. Det var gennem disse esoteriske skoler eller filosofiske bevægelser, de store religioner genvandt deres oprindelige læres transformerende kraft, selv om det i de fleste tilfælde kun var en lille minoritet, som havde adgang til den. I dag er de traditionelle esoteriske retninger for stift formaliserende eller begrebsmæssigt stivnede til at bevare deres effektivitet.

Den nye tid er individualismens tidsalder, hvor religiøse og filosofiske trossystemer vil få en sekundær rolle. Fænomener som Gud, Jesus, mestre, ærkeengle osv. er menneskeskabte med afsæt i det emotionelle - et åndeligt begær - en illusion. Vi er skabt af mytologien, der fortæller os, at bag alle disse fænomener og arketyper gemmer der sig en større helhed og en større intelligens. Du er i din individualitet kilden til denne større helhed og intelligens. Det er at forene hoved og hjerte, der i sin sensitivitet og ydmyghed åbner for livets storhed og skønhed. Dit intellekt er tilstrækkeligt udviklet. Dit næste skridt er hjertets sensitivitet - og pas godt på det - for det bærer ingen våben. Jeg har været så privilegeret i livet at have mødt flere oplyste mennesker, og ens for alle disse store mennesker har været deres naturlige ydmyghed og empatiske nærvær.

Vand til vin

Er du troende - eller troværdig? Tro kan i bedste fald føre til egen indre sjælfulde kerne, men igen og igen oplever jeg, at tro fører til resignation og adskilthed fra helheden. Tro må forenes med hjertet for at give spiritualitet en dybere mening og formål. Selvom mange troende med forstanden gerne vil byde sjælen velkommen i deres liv, forsøger de samtidig at blokere for den fuldstændig styret af frygt. Mange oplever sig ikke som unikke, føler ikke kærlighed i livet, eller at de er elskværdige, og søger i stedet perfektion eller korrekthed, alt efter hvad de forskellige religiøse og filosofiske koncepter dikterer dem.

At prøve at blive et godt eller bedre menneske lyder smukt og rosværdigt; men dybest set kræver det en bevidsthedsændring for at kunne lykkes. Man bliver ikke god ved at prøve at blive god, men ved at finde det gode man allerede rummer, og lade det træde frem. Men det kan kun træde frem, hvis der sker en fundamental ændring i ens bevidsthedstilstand. Kommunismens historie, oprindelig inspireret af ædle idealer, illustrerer tydeligt, hvad der sker, når folk forsøger at ændre den ydre virkelighed uden nogen forudgående ændring i deres indre virkelighed, i deres bevidsthedstilstand.

Sjælens proces er bevidsthed - hvor vi spirituelt går fra vand til vin. Som basis og princip har alt i universet et center. I vores unikhed er hjertet vores center, der i sin sensitivitet fylder os med vitalitet og sjælens energier, der er forbundet til menneskeheden, til planeten og universet. Ved at tage vare på sjælen tjener vi såvel os selv individuelt som helheden. I modsat fald er vi med forstanden manipulerende, der i sin adskilthed skaber smerte for at forene sig med hjertet og tjene helheden. Vi har behov for at møde den smerte, den skam, de forskellige traumer, der blokerer os fra at åbne for hjertet og frigøre sjælen.

Hildegard af Bingen bruger ofte poesi til at beskrive Sjælen og dens forhold til helheden - og den poesi er ofte sansebetonet i sit billedsprog og sine antydninger. Sjælen (Mennesket) er som en drue, ligesom druen er som sjælen. Begge har et hylster, en hud, som holder dem sammen og giver dem form, mens der indeni er en dirrende sødmefuld blødhed til glæde for helheden. Druen bruges ofte som symbol på sanselighed. Dens saft er nektar, men når den får lov til at gære, bliver den kilde til en dybere nydelse og beruselse. I den kristne mytologi siger Jesus også: Jeg er vinen, og vinen er midtpunktet i den hellige nadver - og symbolsk centeret i livet.

Smerte er kærlighedens gave til os, og vi kan derfor ikke adskille hjerte og smerte, netop fordi det “knuste” hjerte gør os nærværende, empatiske og giver os mulighed for, at nedbryde de mange tykke lag af indoktrinering om hvem vi er. Lad os glædes over, at livet vil os det bedre.

Sjælens motto i Fiskenes tegn lyder: Jeg forlader faderens hus, og når jeg vender hjem, frelser jeg. Vi bryder ofte vores hjerne for at løse mysteriet om frelse, hvor det ville være bedre at udforske hjertets mysterium, ved f.eks. at fortælle vores individuelle livshistorie - vores fælles myte. Vore vanemæssige historier beskytter os som regel mod vores livs mysterium, men der er altid mulighed for at gå dybere med vores historiefortælling. Det kan kræve mod at gå et skridt videre, at opgive klarheden til fordel for forvirring og uklarhed i en periode. Poetikken i et menneskes historie er dens åbning mod helhedens indsigt, dens opfordring til at reflektere videre og dele denne indsigt med andre.

Vædderens tegn 1, Tyrens tegn 2, Tvillingernes tegn 3, Krebsens tegn 4,
Løvens tegn 5, Jomfruens tegn 6, Vægtens tegn 7, Skorpionens tegn 8,
Skyttens tegn 9, Stenbukkens tegn 10, Vandbærerens tegn 11, Fiskenes tegn 12.


Til toppen Til toppen af siden

Til startside : I Vædderens tegn




Institut for Sjælens psykologi
© 2008 The Soul.dk