The soul requires duration of time - rich, thick, deep, velvety time,
and it thrives on rhythm. Soul can’t be hurried or harried .…
We may go through many events in the day and experience notning
because the soul has not had the opportunity to feel Them
from many different points of view.
-- Robert Sardello

Den nye tids spiritualitet er en ny-renæssance i livets kunst, i sin dybeste betydning, en genfødsel af originalitet. Energien er horisontal og oplevelsesorienteret, hvor vi ikke længere kan gemme os bag overfladiske ideologier, men udfolder vores autentiske selv. Vi er et billede på Guds “immanens” - dvs. nærvær i alt og ingenting, der venter på at blive fortalt. Mysticisme søger selvopdagelsens kunst, ellers forbliver det mystisk og ukærligt. Vi må sætte farten ned for at være opmærksomme på os selv. Sjæl kan ikke udfolde sig i et overfladisk liv. Vi må gøre spiritualitet til en skabende kunst.

Kunst i alle dens forgreninger er for mig større end den gængse fortolkning af fænomenet Gud, eller sagt med andre ord - kunst er Gud. Sjælens sprog er billedsprog, så ved at se sit eget liv og dagligdag poetisk bringer os i kontakt med sjæl og egen iboende skønhed. Mytologien kan hjælpe os med det. Vi forbinder ofte mytologi med den nordiske eller græske mytologi, men vi er selv en myte, en fortælling om livets skønhed, kærlighed og visdom, større end ord kan beskrive, og hvor spiritualitet bliver nærværende.

Jeg så for flere år siden i tv et interview med den amerikanske folkesanger og fredsaktivist Pete Seeger, hvori han sagde, at skønhed skulle redde verden. Med skønhed menes der den forudsætning, at der er en grundlæggende kærlighed og visdom i mennesket, som hvis dette potentiale udløses, kan løse verdens problemer. Denne kærlighed og visdom tilhører ingen bestemt kultur eller religion, og kommer hverken fra øst eller vest. Den findes i dig, og kan udfolde sig, ved at gå hjertets vej, der er almen menneskelig.

Skønhed er sjælens ansigt, og det mysterium vi aner, når vi ser dybt i os selv - er del af en større sjæl, verdens sjæl anima mundi, at der findes en skjult orden i kaos. Vi søger ofte fænomenet Gud i religiøse eller filosofiske retninger, men den allervigtigste retning er den menneskelige. Vi opdager med tiden at religiøse og filosofiske systemer, bliver for småt, hvor sjælen (anima) mangler. Uden anima - ingen anima mundi. I skønhed ligger et kald, og hvis vi ignorerer dette aspekt, fødes depressionen (undertrykkelsen). Vejen ud af depression består i, at tillade os selv at åbne os for vores emotionelle natur, hvor livets kreative kunstner fødes, og hvor vi kan bidrage med, at opbygge en kultur som er sensitiv over for hjertets affærer.

Hjertets lov er symbolsk det menneske, der har dedikeret sit liv til skønhed, kærlighed og visdom. At dedikere sig betyder at tilegne sig kvaliteter for sig selv og helheden, og er ikke en religiøs sæbeopera om synd og frelse, men en løbende proces. Dedikation er ikke perfektion eller spirituel korrekthed, men omfavner helheden. Det er dette perspektiv, som forbinder os med det kristne ordinations-sakramente - at blive præst for Sjælen - en ide, der forudsætter en indre præsteværdighed, der igen betyder, at vi må gøre spiritualiteten til en mere bevidst del af dagligdagen. Det er det selvrealiseret og ydmyge menneske, der i sin storhed observerer (ob serv=tjener) helheden ved sin opmærksomhed og sit nærvær.

Ydmyghed er kunstnerens
umiddelbare accept af alle
oplevelser, ligesom kærlighed for
kunstneren ganske enkelt er den
sans for skønheden, som afslører
dens krop og dens sjæl for verden.
-- Oscar Wilde